BRASIL KAFFE IMPORT

BKI Kaffe er grundlagt i 1960. Dengang importerede vi kun råkaffe fra Brasilien. Deraf navnet Brasil Kaffe Import. I dag importerer vi kaffe fra hele verden. Vi er et danskejet firma, der dengang som nu, producerer kaffe af høj kvalitet. Vores passionerede medarbejdere gør sig hver dag umage med at riste, pakke og levere kaffe, til det kaffeglade Danmark.



Kafferne



BKI CLASSIC GOLD   

 

BKI Classic Gold er kaffe malet af 100% Arabica bønner fra Brasilien og udvalgte områder i den nordlige del af Sydamerika.

Bønnerne er omhyggeligt plukket, tørret og sorteret, inden sækkene lastes og sejles til Danmark. Her ristes Classic Gold i vores eget risteri, så du kan nyde en perfekt friskbrygget kop kaffe.


 


BKI EXTRA 400 G

BKI Extra er en kvalitetskaffe sammensat af de klassiske sorter fra de bedste kaffeområder i verden.

De udvalgte bønner er specialristede - d.v.s. ristet hurtigt ved en høj temperatur. Denne ristning gør kaffen mere drøj - og kaffen kan derfor doseres med kun 5 g pr. kop. På den måde får du ligeså mange kopper kaffe med en BKI Extra 400 g som med en almindelig 500 g kaffe.
 
Kaffen har en let syrlig aroma med en fyldig og behagelig eftersmag.



BKI EXTRA MØRKRISTET 400 G

BKI Extra Mørkristet er sammensat af de samme gode klassiske kaffesorter, som vores kendte BKI Extra. Vi har bare ristet bønnerne mørkere. Det er en kaffe med en flot, mørk og fyldig smag samt en afdæmpet syrlighed.




BKI ØKOLOGISK

BKI Økologisk er en kaffe af udsøgt kvalitet.

Kaffen består af økologisk dyrkede bønner fra det sydlige Mexico.

Kaffen har en fin, let syrlig aroma, en særdeles blød fyldighed og en behagelig eftersmag.

Mere information om Økologi her



BKI Fairtrade

Fairtrade Kaffen er sammensat af de fineste, mest udsøgte råkaffer fra Colombia og Centralamerika. Fairtrade Mærket Danmark, tidligere kendt som Max Havelaar, er en del af en international mærkningsordning. Målet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika.

Mere information om Fairtrade her



BKI EXTRA INSTANT

BKI Extra instant er den velkendte kvalitetskaffe fra BKI Extra.

Kaffen er sammensat af de klassiske sorter, i en dejlig instant kaffe. Den har en let syrlig aroma med en fyldig eftersmag.

Smag dig frem til den rigtige dosering.


BKI EXCELLENT

BKI Excellent er en god og smagfuld instant kaffe. Kaffen er frysetørret. En fremstillings metode, som bibeholder flest mulige smagsnuancer i instant kaffen.

Tilsæt bare varmt vand, cirka 92-96 grader C, rør rundt og kaffen er klar.

En god kop kaffe på den nemme måde.



BKI EXTRA KAPSLER

BKI Extra er en specialristet kaffe, sammensat af klassiske kaffesorter. Det er en kaffe med en mild syrlighed og en dejlig fyldig eftersmag.

Kapslerne er kompatible med Nespresso system.





BKI EXTRA PUDER

BKI Extra er en specialristet kaffe, sammensat af klassiske kaffesorter. Det er en kaffe med en mild syrlighed og en dejlig fyldig eftersmag.






BKI KAKAODRIK ORIGINAL

BKI Kakaodrik original er en fabelagtig god mørk kakaodrik med en lækker smag af ægte kakao. Rør pulveret op i en kop varmt vand eller mælk. Smag dig frem til din favorit dosering og server eventuelt med flødeskum på toppen.

Nyd BKI Kakaodrik på en kold dag, hvor du trænger til en hurtig kop varm kakao.


BKI KAKAODRIK SWEET


BKI Kakaodrik sweet er en sød og fyldig kakaodrik med masser af kakaosmag.Til dig som foretrækker en sødere kakaosmag. Rør pulveret op i en kop varmt vand eller mælk. Smag dig frem til din favorit dosering og server eventuelt med flødeskum på toppen.

Nyd BKI Kakaodrik sweet på en kold dag, hvor du trænger til en hurtig kop varm kakao.


BKI CAPPUCCINO

BKI Cappuccino er et lækkert og nemt alternativ til en kop kaffe.  Cappuccinoen er let sødet, men har stadig masser af kaffesmag. Du får en flot kop instant cappuccino med lækkert cremet mælkeskum. 

Smag dig frem med hensyn til doseringen.




BKI Historien




BRASIL KAFFE IMPORT
Svend Mathiesen havde rejst meget i Brasilien og opdaget, at den store produktion af råkaffe ikke stemte overens med de høje danske kaffepriser. Derfor grundlagde han i 1960 Brasil Kaffe Import og begyndte at sælge god brasiliansk kaffe - til fornuftige priser.


STARTEN I AALBORG

Kaffeeventyret startede i et kælderlokale i Aalborg. Mens Svend Mathiesen stadig arbejdede i Brasilien, var det hjemme i Aalborg hans kone Ellen, som styrede forretningen. Dette samtidig med, at hun var alene tilbage i Danmark med deres tre børn Kirsten, Karen og Karl. Kaffebønnerne blev ristet hos et lokalt kaffebrænderi og når kunderne kom til forretningen, blev de ristede bønner kværnet og pakket i pose. Ideen med forretningen i kælderen var så god, at man landet over, inden for en kort årrække, etablerede 34 kaffebutikker.


EGET RISTERI
I 1963 besluttede familien sig for, at flytte BKI til Højbjerg ved Aarhus, hvor også et nyt kafferisteri blev etableret. Årsagen til flytningen var, at råkaffen kunne leveres til Aarhus havn, hvilket havde stor betydning for kaffeforretningen.


FØRSTE MÆRKEVARE KAFFE
På trods af stor succes, nedlagde man i 1973 alle butikkerne. Begrundelsen var, at kaffen nu skulle formales og vakuumpakkes, for derved at kunne nå ud til endnu flere forbrugere. Hermed var Danmarks første mærkevarekaffe født. Strategien var nu, at sælge kaffen fra salgsvogne direkte til bagere, slagtere, kiosker og specialbutikker. Bilerne var rullende forretninger, og kunderne fik kaffen leveret på stedet.


BKI I SUPERMARKEDERNE
I slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne blev salgsvognene nedlagt og BKI Kaffen blev herefter solgt via supermarkedskæderne. Vores BKI brands er i dag kendt over hele landet og anerkendt for gode, konstante og høje kaffekvaliteter hver gang.


ØKOLOGISK KAFFE
BKI lancerede i 1988 den første økologiske kaffe i Danmark. Der blev dengang trukket på smilebåndene, men i dag er BKI Økologisk den mest solgte økologiske mærkevarekaffe i supermarkederne.




KAFFEN ALLE KAN LI'
Af de store kaffefirmaer i Danmark, er BKI i dag den eneste 100 % dansk ejede virksomhed, der stadig har bevaret sin kaffeproduktion i Danmark og dermed bevaret danske produktionsarbejdspladser – og det er vi stolte af. Vi har en passion for, at lave kaffe af høj kvalitet og vores topmotiverede medarbejdere gør hver dag deres yderste, for at vi kan leve op til vore høje kvalitetskrav og dermed give vores kunder en god oplevelse i hver kop BKI kaffe. Virksomheden drives og ejes i dag af Svend Mathiesens 3 efterkommere.

Kontakt

Navn* 
Adresse* 
Postnummer* 
By* 
Telefon 
Email* 
Bemærkning